Musik - en åndelig døråbner?

Musik er for os kristne en stor og afgørende del af vores kristne vandring… ikke blot er det en måde at ophøje vores elskede Herre på, men at lovprise Herren med musik er, sammen med bøn, en af de ypperste måder at vise kærlighed til vores Far i himlen på.

Lovsang, som gives i oprigtig tilbedelse, har en mægtig kraft til at nedbryde forkert åndeligt mørke, tankemønstre, sygdom, afhængighed, bindinger, tvivl, vantro, bane vej for åndelig sejr, bane vej for bønnesvar og kan give en exceptionel guddommelig fred ind i de mest umulige og vanskelige situationer.

Lovsang til Gud er efter Guds hjerte… selv englene i himlen lovsynger ham, og Bibelen selv rummer salmerne, som David akkompagnerede med sin harpe. Davids sang kunne, som den eneste, holde Sauls dæmoner for døren.

Men de færreste tænker over, at musik i allerhøjeste grad er et effektivt åndeligt værktøj, for gode såvel som for onde kræfter. Det er for mange kristne en svær og broget jungle at finde rundt i, og den kristne musikscene er i dag blevet så sekulariseret og infiltreret med okkulte, herunder katolske strømninger, at mange sange i CCM – aka den kristne populærgenre – bliver flittigt afspillet af både kristne og ikke-kristne.

Musik har evnen til at samle, trøste, opmuntre og forløse – men er også i stand til at fastholde og besmitte sjæl og sind, hvis det kommer fra de forkerte kilder.

Bibelen siger, at salvet musik har til formål at opmuntre og opbygge menigheden og kan også have et missionerende sigte, hvor den kan tale til samvittigheden og drage mennesker tættere til den levende Gud. Men musik kan også virke modsat, tale til begæret, overfladiskheden og lunkenheden, hvor forfængeligheden sniger sig ind, og fokus flyttes fra Herren og over på skabningen alene.

For nylig gjorde Herren mig opmærksom på min egen forsyndelse. I mange år har jeg forsøgt at være utrolig agtpågivende, hvad angår kristen musik, men jeg blev eftergivende og så gennem fingre med bands, som udgav sig for at være helt igennem protestantiske og evangeliske.

Jeg vidste godt, at de på et tidspunkt havde lavet en duet med Bethel Church, en kirke som fører en falsk og okkult form for kristendom, og nogle havde også lavet duetter med åbenlyst katolske lovsangsledere, såsom Bill Maher og Phil Wickham.

Men her er Bibelen utrolig klar med sit budskab. Vi kan ikke som bibeltro, sandhedssøgende kristne forene os med andre, og dette gælder også at synge sammen eller lytte til dem, der bygger på katolsk lære eller anden form for hedensk lære, som oftest “rummer” alle uanset åndeligt ståsted – bare de kalder sig “kristne” og synger om Jesus… det er der mange, der gør!

Herren kvitterede resolut med en drøm, hvor han viser, at jeg lytter til katolsk lære, og med en advarsel om, at det på sigt vil forandre hele min personlighed, så jeg vil vende tilbage til den gamle Adam. I drømmen blev jeg vred, aggressiv og lukkede af for kritik og ville ikke lytte, selvom Herren viste mig, at det jeg lyttede til, var katolsk lære.

Selvom bandet ikke melder ud, at de er katolikker, er økumenisk musik også at regne for det samme, fordi man tolererer en inklusion af hedenskab.

En smule surdej gennemsyrer let hele dejen, og det gælder også musik; alt det Herren advarer imod, bør vi også holde os fra.

At man bliver vred og ikke vil lytte, er ofte et klassisk tegn på, at man rent åndeligt har flyttet sig væk fra den sunde lære. Når man lukker hedensk musik ind, om det er verdsligt eller okkult, så kan Helligånden ikke længere befinde sig det samme sted, og man bliver, som Bibelen også beskriver det, når ørerne lukkes til med fedt…

Synden gør os døve og erstatter den hellige Ånd med kødelighed og den ondes agenda. Det er en ånd af bedrag, som taler til følelserne og som har til opgave at føre os væk fra den levende Gud og ind i vores kødelige natur.

Mange beskriver også inkonsekvent lovsang, som fx Hillsong og Bethel, som værende sensuel musik, der taler til det kødelige og ofte på en upassende, æggende, seksualiserende og inciterende måde.

Det er ikke længere et spørgsmål om at tilbede en hellig Gud og udvise respekt og ærefrygt med Herren i centrum… men musik er blevet til en optræden og en indvielse i kollektiv trance.

Det er farlige veje at træde, og mange kristne i dag befinder sig på denne brede vej. Ja, det kan lyde hårdt, men at lytte til falsk lære eller falsk lovprisning er samme sag.

Vi er nødt til at kende kilden, inden vi drikker af den, ellers kan den forgifte os!